28.3.11

SLUT MED SUT...

Har været en slags mantra herhjemme som optakt til at alle herhjemme - ik så meget Anker - godt kunne tænke sig at Anker stoppede med at bruge sut.
Vi har længe snakket (meget) med ham om, at han snart skulle stoppe med sut. Nu var han jo 3 år og gik i børnehave og var ved at blive en stor dreng osv osv...
Vi gjorde ikke så meget andet end at tale med ham om det, prøve at få ham til at forstå at han ikke behøvede sut når han legede osv - den er til trøst, når man skal sove og så lidt en gang i mellem når man er lidt lille...
Derfor havde vi heller ikke købte nye sutter i et stykke tid - vi tænkte at de måtte blive mindre attraktive. Men det blev de aldrig rigtig... Til sidst havde Anker kun én eneste sut tilbage... Dén blev passet utrolig godt på! Før anede han ikke hvor han lagde sine sutter - de lå alle mulige og umulige steder. Nu vidste han altid hvor den li præcis var!

Den opmærksomme læser har sikkert spottet at jeg skriver i datid. Og det er ikke fordi det er noget vi leger.

Det er fordi Anker er stoppet med at bruge sut!


Og her var der ikke noget med at straffe et stakkels træ med at hænge sutterne på det.
Hvorfor skal træer lide pga vores børns dårlige vaner? Dét har jeg aldrig forstået...

Eller at sende dem til julemanden. Hvad skal han egentlig også med sutter?!
Eller andre mærkelige krumspring...
Næ - det var benhårdt! Og helt virkeligt!
Den sidste sut gik simpelthen i stykker... Anker bed hul i den... Og så kunne den jo ikke bruges mere...
Så dén måtte han smide ud i skraldespanden! Puha... Benhårdt...
Det var hårdt de to første aftener når vi skulle putte ham. 'Jeg vil godt ha min suuut' var blevet det nye mantra...
Men kun i to dage - så var det slut.
Nu er Anker stolt ex-sutte-bruger!
Og vi er stolte forældre!
SLUT MED SUT!

Ingen kommentarer: