28.4.10

Nydning...

Jeg elsker blomster - men hvem gør ikke det - og så er jeg ret forelsket i min efterhånden gamle vase fra Nordhjem, som har net i toppen, så blomsterne li som står af sig selv... Og de buttede hvide vaser er købt med en yndlings-veninde i Holstebro - hende savner jeg utrolig meget... Hun får en kærlig tanke når jeg ser dem...



Og så ska der også lys til.
Jeg har virkelig forsømt begge dele her på det sidste, så da kæresten min kom hjem med blomster, blev jeg som et lille barn der har fået en pakke Lego...

21.4.10

Hvorfor...

... er det lige at når man ber kæresten om at hente vasketøjet ind - inden det vælter ned med regn - så...

...hænger der to par små strømper tilbage?

Endnu et bjerg er besteget...

Bachelor...

13.4.10

Venter på far...

Anker elsker vores bil...

Vores hippie-slæde...
Han elsker selvfølgelig at køre i den selv...
Men han holder også meget af, når far kører - så sidder han i midten - li bag far og mor - i sin læderstol ;)
Men han elsker også at se den køre - derfor sidder han her og venter på, at far kommer hjem...

11.4.10

Ønsker...

Jeg har allerede den her:

Men syns den ku bruge selskab, så jeg drømmer om dem her:


Eller bare en af dem ;)
Jeg har også flere gange set nogle super lækre lamper i boligmagasiner, hvor selve foden var lavet af drivtømmer stablet ovenpå hinanden og så med en sort eller hvid skærm... Fik bare aldrig skrevet ned, hvor de kan købes, men tror egentlig det var fordi de var for dyre...
Såå... Hvis du har drivtømmer liggende eller går og falder i det, når du går tur - sender du det så ik til mig?
Jeg betaler gerne porto - eller gi'r en kop kaffe og lidt knas, hvis du kommer forbi :P


9.4.10

Venter på forløsning...

Jeg har - i de sidste par dage - haft det lidt som Hr. Zebra:
Men nu er mit bachelor-projekt afleveret - li på falderebet her til morgen...
Jeg har skrevet og redigeret hele natten - og det meste af natten i går - så jeg er mildest talt i underskud af søvn.
Jeg lagde mig en halv time i morges... Og hold op, hvor var mit sind... Hmm... Interessant... Ud over at tankerne kørte i ring om narrativ, konstruktion og inklusion var der også fyldt med fantasi-dyr, syrede farver og utallige tanker...
Nu... Er jeg helt ved siden af mig selv. Tror jeg skal sove inden jeg henter Anker... Det er ikke helt gået op for mig, at det er overstået... Altså lige indtil jeg ska op til den mundtlige del af bacheloren... Men ssshh... Ik nu...
Nu vil jeg sove og vente på at boblerne af lettelse brister og spreder sig som små alfer der aer mit sind...