29.6.11

Med drengene på udflugt - Vestre Kirkegård...

Jeg holder ret meget af at gå tur på Vestre Kirkegård.
Vi startede i høj solskin og gik hjem i det kæmpeste uvejr man kan tænke sig...

Fantastisk...

20.6.11

Bim Bam Busse Vol. 2...

Jo jo...
Jeg har skam været ovre og holde øje med de små haletudser.
De var blevet en hel del større.
De superfine bukser jeg har på er fra Karlssons Kludeskab :)

18.5.11

Silke & andre godter fra gemmerne...

Silke & andre godter fra gemmerne...



Jeps.
Så har jeg fundet flere godter...

Det er super fine ting og egentligbare synd at de ikke bliver brugt...

Bim Bam Busse...

Vi har været ude og se på haletudser...


Så er det sgu da forår.
¨
(Og ja, mine vinter-tæer trænger til kulør :P)
Min plan er at følge dem til de blir frøer - men det går vist ret stærkt og jeg har ikke været derovre et stykke tid... Nu må vi se...

25.4.11

Rørt igen...

Over Christinas glæde over tæppet som jeg langt om længe fik strikket færdigt til hende - og Alfred ;)

(Billede lånt af Christina)

23.4.11

Jeg bli'r blød...

Helt blød...

Når Anker leger med mine BarbaPapa-figurer...
Ja det er mine figurer :P - èn for hvert familiemedlem...

7.4.11

Budskaber som skaber eftertanke...

Det er sgu da hyggeligt... Med små fine budskaber - eller remindere om man vil - i hverdagen, når man mindst venter det...
Jeg skulle lave mig en kop te forleden. Og blev glædeligt overrasket...
Se...




Der står:
'Those who love themselves can share love'
(Undskyld den dårlige kvalitet - billederne er taget med mobil en sen aftentime)

28.3.11

SLUT MED SUT...

Har været en slags mantra herhjemme som optakt til at alle herhjemme - ik så meget Anker - godt kunne tænke sig at Anker stoppede med at bruge sut.
Vi har længe snakket (meget) med ham om, at han snart skulle stoppe med sut. Nu var han jo 3 år og gik i børnehave og var ved at blive en stor dreng osv osv...
Vi gjorde ikke så meget andet end at tale med ham om det, prøve at få ham til at forstå at han ikke behøvede sut når han legede osv - den er til trøst, når man skal sove og så lidt en gang i mellem når man er lidt lille...
Derfor havde vi heller ikke købte nye sutter i et stykke tid - vi tænkte at de måtte blive mindre attraktive. Men det blev de aldrig rigtig... Til sidst havde Anker kun én eneste sut tilbage... Dén blev passet utrolig godt på! Før anede han ikke hvor han lagde sine sutter - de lå alle mulige og umulige steder. Nu vidste han altid hvor den li præcis var!

Den opmærksomme læser har sikkert spottet at jeg skriver i datid. Og det er ikke fordi det er noget vi leger.

Det er fordi Anker er stoppet med at bruge sut!


Og her var der ikke noget med at straffe et stakkels træ med at hænge sutterne på det.
Hvorfor skal træer lide pga vores børns dårlige vaner? Dét har jeg aldrig forstået...

Eller at sende dem til julemanden. Hvad skal han egentlig også med sutter?!
Eller andre mærkelige krumspring...
Næ - det var benhårdt! Og helt virkeligt!
Den sidste sut gik simpelthen i stykker... Anker bed hul i den... Og så kunne den jo ikke bruges mere...
Så dén måtte han smide ud i skraldespanden! Puha... Benhårdt...
Det var hårdt de to første aftener når vi skulle putte ham. 'Jeg vil godt ha min suuut' var blevet det nye mantra...
Men kun i to dage - så var det slut.
Nu er Anker stolt ex-sutte-bruger!
Og vi er stolte forældre!
SLUT MED SUT!

24.3.11

Jeg er så glaaad for min cykel...

Også selvom den ikke kommer så hurtigt omkring...
Jeg cruiser nemlig.
Til gengæld er jeg også rigtig træt af 'det offentlige' - altså i den her sammenhæng mener jeg selvfølgelig DSB. Så det har været en befrielse at vejret har været forårs-agtigt, så jeg ku få min numse ud på sadlen.
Og så er jeg måske nok lidt barnlig, men det hjælper altså på motivationen at jeg syns min cykel er så fin.
Desværre har den mange år på bagen - så farverne er falmede og der er hul i sadlen og den er lidt rusten - men den er stadig fin. En dag får den måske en lille make-over, hvem ved...

(Billedet her er ikke af min egen, men sådan ser den ud fra ny)

22.3.11

Er det ærten? Altså den fra Prinsessen på Ærten...

Nej nej - det er bare Anker...
Som leger én af sine utallige fantasilege ;)

Puderne er alt fra bildøre til skateboards - her leger han at hans mave var ' helt tyk'...
Jeg elsker at ens egen fantasi får så meget større mulighed for at blive ved med at blomstre når man har børn.

19.3.11

Jeg smelter...

Der er da ikke noget der slår at få hjemmelavede blomster af sin 3-årige søn!


Jeg er blød som smør...

18.3.11

Der strikkes...

Der strikkes alt hvad jeg kan ;)
Jeg er ved at strikke det fineste lækreste Babytæppe til Christina.
Hun har spurgt om jeg ville strikke det til hende efter en opskrift hun selv har fundet.
Det tager tid - længere end jeg havde troet - men til gengæld bliver det fint :)
Og så er jeg lidt lykkelig over at vide at det er Christinas helt egen lillemand der skal bruge det.

Og tænk at bare fordi jeg strikker baby-gear så skulle det rykke i æggestokkene :S

9.3.11

Nye Gamle Klude...

Så er der lagt mere ind på min profil på Trendsales.

Kig ind ;)
(Jeg forsøger at udføre mirakler - at skaffe en ½million på et par måneder til Marcus' Efterskole...)

3.3.11

Godter på vej til Kunstfabrikken - Take 2...

Alle go'e gange 2 - gider ik til 3 :P
Mine ting kom retur, så nu forsøger jeg at sende dem igen. Denne gang er jeg sikker på det lykkes...

24.2.11

Der er musik i alting...

Eller...

Når man vasker hænder med storebror, blir det på storebrors måde - MED musik...

17.2.11

Spændt op til lir...

I hvert fald inspireret af Szhirley...

Syns det er super flabet - men jeg skal lege lidt med farverne.
(Syns den her emmer lidt af 80'er-glædespige)

11.2.11

Godter på vej til Kunstfabrikken...

Nemlig ;)
Der er som lovet flere håndledsvarmere på vej.
(De var nemlig et hit på Julemarkedet.)
Men denne gang har jeg vovet at tilføje lidt gøgl - på den girlie måde ;)
Der er også nogle lækre halsrør - som jeg selv bor i.
Og så er der de frækkeste huer i sailor-stil til mindstemanden og mindstedamen.
Lilla og grå er møg-flabet sammen.

Jeg vil godt undskylde den dårlige kvalitet i billederne... Mit kamera var godt fedtet ind (tak, kære børn), men det lagde jeg først mærke til da jeg for længst havde taget billederne og sad foran puteren. Og jeg gider faktisk ikke tage dem om. Men hey, hvis du bor i det Odenske - så hopper du jo bare forbi Kunstfabrikken :P

10.2.11

Julen varer liiiii til påååske... NOT...

Men altså...
Jeg har jo været en stresset kone med for meget om ørerne (og det er jeg slet ik nu :S)
Så jeg har ikke været blog-tjekket med styr på mine billeder og indlæg.
Men nu hvor jeg sidder og rydder lidt op på puteren min, kan jeg se at der er mange fine billeder - og til trods for den store forsinkelse og mængden (læs 'spam') af billeder vover jeg alligevel at fyre den af...
(Og tie stille imens...)















Håber det kan inspirere trods alt...

Sagde du regnbueis?

Vi lader billedet tale for sig selv...